Tranedans ved Hornborgersjøn

 
Efter, nogle år i træk, at have læst i dagspressen om Tranedans ved Hornborgersjøn, tog Alice og jeg på udflugt til Sverige i Påsken 2007.

Og hvilken oplevelse!

Hvert forår trækker over 10.000 traner til en bestemt sø i Sverige, nærmere bestemt Hornborgersjøn, beliggende mellem søerne Vänern og Vättern i Göterne len, 150 km nordøst for Göteborg. Nærmeste store by er Skara.

Tranerne (lat. Grus Grus) overvintrer i det centrale Spanien og trækker i sidste halvdel af marts via Rügen i Nordtyskland til Hornborgersjøn, hvor de indfinder sig i den første uge af april.
Den 1. april i år blev der talt 13.900 traner på samme tid ved søen og dette store tal er rekord for alle år. Da vi var der, den 5. april, var der 10.400. Antallet kendes hver dag, da en flok erfarne fugletællere optæller bestanden hver morgen, hvor tranerne trækker ind fra overnatningssteder ved søen til Tranedansen, der finder sted ved søens vestlige ende, på et engareal på anslået 10-15 hektar.
Her er det et stort gråt hav af traner, der æder, danser og trompeterer.
Der er anlagt en grussti langs engen, afskærmet med trådhegn, da adgang til engen naturligvis er strengt forbudt.
De nærmeste tranerne står ca. 50 m fra hegnet og selv uden kikkerter, er det et betagende syn.
For de mere hardcore fuglekikkere, er der mulighed for, mod betaling, at tage ud i et skjul på engen kl. ca. 4 om morgenen og opholde sig i dette skjul med en guide til kl. ca. 21 , hvor tranerne er søgt til overnatningssteder.

Selve Tranedansen er parringsdansen og hanernes udfordringer mod hinanden. Tranerne tager pinde og græstotter i næbbet og kaster dette op i luften. De hopper flere meter op i luften i duel med hinanden. Ikke sådan at forstå, at alation.
På nogle store p-arealer ved søen stod ca. 100 mobilhome med besøgende, der formentlig opholder sig ved søen i samtlige 14 dage hvor Tranedansen foregår.
Der er et årligt besøgstal på ca. 150.000 personer.
Forhistorien om tranerne er den, at der igennem mere end 100 år har været store spritfabrikker i området ved søen. Spritten blev lavet af kartofler og spild på markerne var tranernes føde under trækket nordpå.

Hele området var kendt som ”tranernes land”, men spritfabrikkerne blev nedlagt op gennem 1950-60 ´erne og tranerne forsvandt efterhånden fra området.
Derfor begyndte offentlige og private interesser at fodre med korn, fortrinsvis byg, på engarealerne. Der spredes hver aften, med landbrugsmaskiner, ca. 50 tdr. (5 t.) korn ud over engene. Der fodres med i alt ca. 100 t. korn i forårsperioden.
Ved at fodre, er tranerne vendt tilbage i beskrevet stort antal og området er igen ”tranernes land”.
 
Området i Göterne er yderligere et besøg værd for fugleinteresserede, da der er et stort udvalg af fugle i naturen. Sammen med tranerne, var der store flokke af sangsvaner, krikænder, rustænder og canadagæs m.fl.
 
Ud over fugle, er egnen berømt fra Jan Guillou´ fortælling om Arn i Vejen til Jerusalem, Tempelridderen, Riget ved vejens Ende og Arven efter Arn. Alle de byer og lokaliteter der er beskrevet i bøgerne, findes i virkeligheden.
En udflugt til Vänern med Götakanalen skal man ikke undlade.
 
Vi rejste med Stena Line med 3 overnatninger i en dejlig 6 personers campinghytte, nærmest et lille sommerhus, med bil på færgen Frederikshavn/Göteborg for kr. 2500,- for 2 personer. Der er der vist ikke noget at sige til. Adgang til søens område og et informationscenter var ganske gratis.
Der er en fin hjemmeside på www.hornborga.com, hvor alle oplysninger om tranerne, fuglelivet og naturen kan læses.
 
Vagn Kristensen
Boes
Medlem af Silkeborg Fugleforening